Excel sammenkæd data er din hjælp hvis du ønsker at sammenkæde eksempelvis flere forskellige celler i en celle i dit excelark.
Trin 1 – Excel sammenkæd data
Forestil dig at vi har 3 celler med data, som vi ønsker at sammenkæde i celle A2. Der er to metoder, jeg har min favorit – måske har du også din når du har læst med herunder?
Trin 2 – Excel sammenkæd data
Den første er Excels egen funktion Sammenkædning(). Her skriver du blot de celler du ønske at sammenkæde adskilt af semikolon mellem hver ny celle. Se herover for eksempel.
Trin 3 – Excel sammenkæd data
Dernæst kan du også sammenkæde ved blot at adskille dine celler af et &-tegn i en formel. Som sagt, har jeg selv en favorit og det er helt klart denne løsning.
Trin 4 – Excel sammenkæd data
Og det er der en grund til, den er meget mere fleksibel end excels egen sammenkædning(). Se herover hvordan du let og simpelt tilføjer et mellemrum, du tilføjer blot hvad du ønsker skrevet mellem to &-tegn. Husk at hvis du ønsker at skrive tekst, så skal du skrive mellem start-” og slut-“. Det kan faktisk også klares ved eksempelvis sammenkædning(A1;” “;A2) – så selve funktionaliteten er den samme. Men jeg foretrækker nu den rene version uden sammenkædning().
Har du spørgsmål eller kommentarer, så skriv en kommentar herunder eller brug kontakt formularen.