Læseren Tom skrev til AltOmExcel.dk, og spurgte om det ikke var muligt ved hjælp af en formel at finde en værdi på tværs af ark. Selvom man skulle tro at det var en simpel opgave, så er det faktisk ikke en indbygget funktion i Excel. For selvom vi har LOPSLAG og INDEKS, så er det område de slår op i begrænset til ét ark. Men som altid, så er der en løsning på det problem. Læs med herunder.
Trin 1 – Find værdi på tværs af ark
Lad os antage at vi har 3 ark med data som vi ønsker at finde en given værdi i. Ark2 ser ud som ovenstående.
Trin 2 – Find værdi på tværs af ark
Ark3 ser ud som ovenstående – bemærk at strukturen er den samme som Ark2. Dette er en forudsætning for at vi kan komme i hus med løsningen.
Trin 3 – Find værdi på tværs af ark
Og Ark4 ser ud som ovenstående – igen samme struktur som de to foregående.
Trin 4 – Find værdi på tværs af ark
I vores første ark har vi en liste med navnene på de ark som indeholder data. Det vil sige at Ark2, Ark3 og Ark4 er navnene på de ark som indeholder data som blev vist herover.
Trin 5 – Find værdi på tværs af ark
Vi navngiver nu denne liste ved hjælp af navnestyring og Excels dataområde. Navnet er Liste.
Trin 6 – Find værdi på tværs af ark
Vi ønsker nu at finde navnet på ID 1008.
Trin 7 – Find værdi på tværs af ark
Derfor benytter vi nedenstående formel som indsættes i celle B11:
=LOPSLAG(A11;INDIREKTE(“‘”&INDEKS(Liste;SAMMENLIGN(1;–(TÆL.HVIS(INDIREKTE(“‘”&Liste&”‘!$A$2:$B$5″);A11)>0);0))&”‘!$A$2:$B$5”);2;FALSK)
Formlen kigger ind i samtlige ark fra listen, og vil returnere det rigtige svar heraf.
Trin 8 – Find værdi på tværs af ark
Bemærk at det er en array formel – derfor skal du ikke blot trykke Enter. Men derimod Ctrl+Shift+Enter. Hvilket giver { før formlen og } efter formlen.
Trin 9 – Find værdi på tværs af ark
Det korrekte svar, Johan, bliver nu vist. Får du ikke det svar du ønsker, bør du sikre dig at du husker at benytte Ctrl+Shift+Enter når du har indtastet formlen.
Har du spørgsmål eller kommentarer ligesom Tom, så skriv en kommentar herunder eller brug kontakt formularen.